En iransk mand er alvorligt kvæstet i Bangkok, efter han kastede en bombe mod thailandsk politi i et flugtforsøg.
Bomben ramte et træ og blev kastet tilbage mod ham, hvorefter den eksploderede tirsdag eftermiddag, skriver den thailandske avis Bangkok Post.
I alt to bomber gik af på en gade i det centrale Bangkok.
En tv-station fortæller, at den iranske mand havde "en sort pose" med sig, og at han kastede den første bombe efter en taxa, da chaufføren havde nægtet at acceptere ham som passager. Den taxachauffør er ifølge avisen blandt de tilskadekomne.
Da politiet ankom til gerningsstedet, kastede iraneren en anden bombe efter dem, men det var denne som ramte et træ og blev kastet tilbage mod gerningsmanden og eksploderede. Han mistede begge sine ben i eksplosionen, melder tv-stationen.
Eksplosionerne fandt sted omkring klokken 14, siger en lokal politimand ved navn Klong Ton til Bangkok Post.
Den sårede iranske er hasteindlagt på Kluaynamthai Hospital.
Kilde: Bangkok Post