Det var måske et stort mediestunt sat i scene af familien selv, da en seksårig dreng i går fløj bort i en luftballon. Alverdens medier fulgte ballonens flugt henover himmelen i den tro, at der drengen sad i ballonen. Men det gjorde han slet ikke.
Det hele startede i Colorado i USA torsdag eftermiddag, da familiens hjemmelavede luftballon slap løs og forældrene slog alarm. Ballonen steg til 3.000 meters højde, mens medier og politi fulgte den nøje. Da ballonen endelig landede, var drengen slet ikke ombord. Han havde gemt sig i familiens garage, mens hele verden var på den anden ende.
Men da alt var endt lykkeligt, dukkede CNN op og lavede et liveinterview med familien, og for åben skærm spurgte faderen sin søn, hvorfor han dog ikke kom ud af garagen.
"Jamen far, du sagde, at vi gjorde det for showets skyld," svarede drengen.
Faderen selv afviser, at der var tale om et mediestunt.
"Det er forfærdeligt at påstå det, efter hvad vi har været igennem," siger han.