Oleksandr Shapoval, en af Ukranies helt store balletdansere, døde efter et russisk angreb i Donetsk-regionen i sidste uge. Nu er han blevet hyldet ved en ceremoni i Kyiv.
Den 47-årige Shapoval havde meldt sig som frivillig soldat, men omkom, da han befandt sig nær byen Majorsk under et russisk angreb.
(Foto: Ritzau Scanpix)
Shapoval trak sig tilbage som danser ved balletten i Kyiv sidste år efter en lang karriere, der blev indledt i 1994. I weekenden blev han hyldet, da en militærgarde bar kisten, dækket af det ukrainske flag, ud af operahuset i den ukrainske hovedstad. En stor menneskemængde var mødt frem for at sige et sidste farvel til stjernen.
- Fjenden tog livet af Oleksandr Shapoval. Han var en fremragende kunstner. Han var en af de få, der levede på scenen. Og nu er hans dans trådt ind i evigheden. Det gør ondt. Meget, lød det på twitter fra Sjapovals kollega ved operaen i Kiev, ballerinaen Kateryna Kukhar.
(Foto: Ritzau Scanpix)