For første gang nogensinde har et dansk basketballhold spillet sig videre fra andet gruppespil i Europe Cup.
Det blev onsdag aften en realitet for Bakken Bears, der på udebane vandt med 87-76 ude over KK Mornar Bar fra Montenegro.
Dermed er Bakken Bears videre til ottendedelsfinalerne i FIBA Europe Cup, selv om der stadig resterer en spillerunde i gruppe K.
Det var på forhånd en kendsgerning, at kampens vinder ville avancere fra gruppen, og det aarhusianske hold måtte igennem lidt af et drama, inden sejren kom i hus.
Den ordinære kamp sluttede således 74-74, inden Bakken var klart bedst i overtiden.
Mest scorende for Bakken Bears blev DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 22 point, skriver Bakken Bears i en pressemeddelelse.
Med sejren har Bakken Bears fire sejre i fem kampe inden den sidste kamp i Ungarn på onsdag mod Szolnoki Olaj.
De to bedste fra hver af de fire grupper i FIBA Europe Cups andet gruppespil går videre til ottendedelsfinalerne, hvor de mødes med otte hold fra Champions League.
Der er lodtrækning 8. februar.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.