De to danske målmænd Brian 'The Beast' Jensen og landsholdskeeper Thomas Sørensen mødte hinanden i den engelske fodboldsæsonåbning.
Og skuffende for 'Bæsten' endte Sørensen Stoke med alle tre point, efter en 2-0-sejr over Jensens Burnley.
Burnley er netop rykket op til den stærke Premier League, så et nederlag i første runge mod én af de formodede bundkandidater var nok ikke en del af slagplanen.
Ryan Shawcross passerede Brian Jensen første gang efter 19. minutter, mens danskerens egen holdkammerat, Stephen Jordan, hjalp Stoke til 2-0-føringen med et selvmål.
Sommerens nok mest omtalte hold i det engelske, Manchester City, var også i aktion for første gang lørdag eftermiddag. De lyseblå kom godt fra debuten, da de vandt med samme cifre ude over Blackburn.
Nyindkøbet Emmanuel Adebayor lagde ud scoringsmæssigt efter blot syv minutter, mens Citys midtbane-duracelkanin Steven Ireland slog sejren fast i matchens sidste minut.