Premiereafsnittet af TV2’s ottende sæson af “Badehotellet” løb mandag over skærmen. Og det står klart, at serien bestemt ikke har tabt pusten.
Sæsonpremieren blev set af hele 1.661.000 seere, og det er ny rekord for antal seere på selve dagen for en visning, lyder det i en pressemeddelelse fra TV2.
Samtidig gav seerne afsnittet den meget høje vurdering på 4,5 på skalaen fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.
Hos TV2 mener man, at coronakrisen kan spille en rolle i de ekstraordinært høje seertal.
- I coronatiden, hvor vi danskere ikke må have gæster, får vi endelig besøg af ”familien fra ’Badehotellet’”, som vi har fulgt i tykt og tyndt i mange år, og som vi har glædet os til et gensyn med.
- Jeg er virkelig glad for, at TV 2 og produktionsholdet tog beslutning om at sætte produktionen i gang på et tidspunkt i 2020, hvor vi ikke vidste ret meget om corona, og hvor det ikke var muligt skaffe de speedtest, vi kender i dag, siger TV 2s fiktionschef Katrine Vogelsang.
Først om en uge kendes det endelige seertal for mandagens premiereafsnit, idet den også kan streames.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.