Det der skulle have været en festlig aften i venners lag udviklede sig til et vaskeægte Hollywood-drama, som var det instrueret efter bedste intrige-drejebog.
Den canadiske sangerinde Avril Lavigne og party-prinsessen Lindsay Lohan røg i flæsket på hinanden, da Lavigne kaldte Lohan for en taber.
Det skete, da de begge var en tur i byen på det fashionable hotel "Chateau Marmont" i Los Angeles.
Ifølge øjenvidner sad sangerinden sammen med sin kæreste Brody Jenneren og en vennegruppe ved et bord, da Lindsay Lohan kom over til dem for at sige hej.
"Men så snart hun nærmede sig, kiggede Avril på hende og sagde: Skrid for helvede ud af mit synsfelt, du er falsk, du er en taber. Jeg kan ikke lide falske mennesker. Hold dig væk fra mig og mine venner," siger øjenvidnet.
Det var bestemt ikke den modtagelse den 23-årige frøken Lohan havde regnet med, og hun reagerede prompte ved at skrige tilbage.
"Du skal ikke true af mig," hvorefter hun styrtede over til et hold dørmænd for at få smidt Avril og vennerne ud. Dog uden held og Lindsay måtte duknakket og i protest tage hjem.
Optrinnet sker kort tid efter, at Lohan ydmygede Lavigne til en kendisbegivenhed. Men da Lindsay opdagede, at sanglærken var sammen med nogle venner, som hun gerne ville møde, prøvede hun at mægle fred. Noget "Skater Boy"-sangerinden tilsyneladende ikke var interesseret i.