For syv år siden blev Avril Lavigne kendt for hits som Sk8ter Boi og hendes light-punkede stil med mørk eyeliner og iturevne strømper. Og sådan er det nok de fleste af os tænker på hende som. Men nu vil pop-punkeren fremvise en helt ny side af sig selv.
Avril Lavigne fortæller i et nyt interview med Billboard, at hendes nye album er akustisk - bare hende med en guitar. Desuden handler sangene om følelser.
Sangerinden har skrevet halvdelen af materialet selv, og den anden halvdel med Evan Taubenfield og Butch Walker. De fleste er produceret af Deryck Whiblet, der både er frontmand i bandet 'Sum 41' og gift med punksilden.
På pladen vil man også kunne finde en af Avrils første sange 'Darlin'.
"Det var højst sandsynligt den anden sang, jeg nogensinde skrev, da jeg stadig var i gang med at prøve at finde ud af, hvordan man gjorde. Den sang er meget speciel for mig," fortæller hun.