Verdens musikfans er i disse dage vidner til et sandt mandefald af de største musikikoner. De sidste to uger har der været en tsunami af aflysninger på grund af sygdom og uheld.
Det skriver TV2's gossip-site TV2 VIP.
Senest har Kelly Osbourne været en tur på skadestuen. Osbourne-datteren havde slået sit hoved under en fest i Miami i weekenden.
Ved siden af hovedskaden slås den 27-årige Kelly med en omgang bronchitis, som hun fik op til sin fødselsdag i slutningen af oktober. Hun tager nu penicillin og føler sig konstant træt.
På sin Twitter-profil har Osbourne skrevet:
"Jeg har det, som om jeg går rundt med vægte om ankler og håndled."
I aftes måtte en syg Janet Jackson opgive en koncert i Australien. I sidste uge skuffede Rihanna to gange, da hun måtte aflyse koncerter i Sverige på grund af influenza.
Derudover kom musikeren Avril Lavigne og sin kæreste Brody Jenner tilsyneladende i værtshusslagsmål i går morges.
Og så er der alle kunstnerne, som skal på operationsbordet.
Countrysangeren Keith Urban skal opereres i halsen, og derfor har han besluttet at rydde sin kalender resten af året.
Det samme gælder Adele, som har været sygemeldt i tre uger, efter en aflyst turné i USA. Hun skal også opereres.
Og så behøver vi vel dårligt nævne, at det kun er få måneder siden, at Take That aflyste skuffede 40.000 danske fans, angiveligt fordi Robbie Williams havde spist en dårlig hummer.
Kilde: TV2 VIP