Selv om nutiden har svært ved at tilgive prins Henriks langstrakte oprør mod den manglende ligestilling i et af verdens ældste monarkier, vil eftertiden formentlig bedømme ham som et selvstændigt og meget personligt pust over Dannevang.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i sin nekrolog.
Det gentagne og stadigt mere insisterende ønske om større ligestilling med dronningen kom for mange danskere på tværs af den stigende popularitetskurve, som prins Henriks status i Danmark ellers udgjorde, noterer avisen.
- Da prinsen i 1967 blev gift med den daværende tronfølger, var smilene brede og opbakningen total. Dejligt, at den kommende dronning havde fundet en livsledsager, som var dygtig, veluddannet og vant til de bonede gulve.
- Det berømte danske frisind havde ofte svært ved at rumme det kongelige hus, men mens opbakning og overbærenhed altid blev dronningen til del, havde bedømmelsen af prinsens gøren og laden ofte karakter af voksenmobning, skriver Jyllands-Posten.
Berlingske hæfter sig ved, at hvor nogle mennesker ser mildere på tilværelsen, efterhånden som de bliver ældre, skete det modsatte for prins Henrik, og "ulykkeligvis voksede frustrationerne ud af kontrol i prinsens sidste leveår".
Nedsmeltningen kom i sommeren 2017, da prins Henrik meddelte, at han ikke ville begraves ved sin hustrus side i Roskilde Domkirke, sådan som det i årevis havde været planlagt.
- Dermed overskred prins Henrik smertetærsklen hos en stor del af befolkningen, og han gjorde det kun værre for sig selv og kongehuset, da han over for pressen kom med nye udfald mod dronningen, skriver avisen.
Kort efter kom det frem, at prinsen led af demens, og på et splitsekund blev vrede og forargelse vendt til sympati og medfølelse.
- I tilbageblikket var det tragisk - især for prins Henrik - at han nåede at komme med sine udtalelser. Noget tyder imidlertid på, at mange har tilgivet ham. Da publikum i Det Kongelige Teater tilbage i efteråret rejste sig og gav prinsen en langvarig og varm applaus, da han kom ind i salen, var det netop tegn på forsoning og tilgivelse, skriver Berlingske.
Dagbladet Politiken understreger, at prins Henriks "sammensatte personligheds insisteren på at holde fast i sine værdier og hans indsats for det Danmark, som han i høj grad kom til at føle som sit land, tæller på plussiden".
- Hans kritik af den manglende definition af prinserollen vil blive trukket frem igen - og perspektiveret.
- Men hvordan man end her ved hans død må opregne prins Henriks meritter og tolke hans skæbne, står det nagelfast, at han lige fra den solbeskinnede junidag i 1967 var en klogt udfordrende og kærligt respekterende ægtemand.
Han gjorde sin kone, dronning Margrethe, lykkelig, stolt, stærkere og glad. Og det kan ikke overvurderes i forhold til majestætens måde at tackle sin usædvanlige rolle som statsoverhoved på, hedder det.
- Prins Henrik var så absolut ikke et gennemsnitsmenneske. Han bevarede gennem hele livet sin egen stil. Den chevalereske attitude, humoren og den uudgrundelige personlighed kastede han aldrig af sig. Det samme gjaldt hans intellektuelle nysgerrighed, skriver Politiken.
/ritzau/