Avis: Bendtner skal bombe i Portugal

Den danske landsholdsangriber Nicklas har fundet en ny klub i Portugal, skriver portugisisk avis.
Nicklas Bendtner skal til Portugal og spille bold.
Nicklas Bendtner skal til Portugal og spille bold. Foto: Scanpix, Reuters, EDDIE KEOGH

Så skulle der være sat navn på Nicklas Bendtners fremtidige arbejdsgiver.

Portugisiske Sporting Lissabon er ifølge den portugisiske avis Correio Dalmanha blevet enig med Arsenal om prisen på den lange danske angriber.

Således skulle det kun være Bendtners egen kontrakt, der mangler at falde på plads, før han kan kalde sig sportingspiller.

Sporting har den seneste tid været en af de klubber, der har meldt sig ind i kampen om Bendtner, der ikke har udsigt til at få mere spilletid i Arsenal i den kommende sæson.

Dortmund, Bayern München, Hamburger SV, Aston Villa, Everton, Fulham, Benfica og klubber andre steder i Sydeuropa har også været nævnt som mulige klubber for Bendtner.

Det er ifølge den portugisiske avis meningen, at danskeren allerede skal have debut på lørdag, hvor Sporting spiller træningskamp mod spanske Valencia.

Kilde: Correio Dalmanha

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.