Plejere der ser tv og drikker kaffe, mens de sindslidende beboere sidder eller ligger i sit eget tis. Det billede tegner Ekstra Bladet af Skarridsøhjemmet i Jyderup, efter at avisen har haft en journalist til at arbejde undercover på stedet i tre uger.
Journalisten tog et job som sommerferievikar og nedskrev detaljeret, hvad han oplevede i de tre uger. I det værste tilfælde oplevede han, at der lå en mand i en seng i sit eget tis i 12 timer uden nogen hjalp ham. Han oplevede også en plejer, der så tv i fem timer af en vagt og gik en time før tid.
De pårørende er forargede og forlanger flere af plejerne fyret. Men socialchefen i Holbæk Kommune, Jan Christensen, tager det mere roligt.
"Det materiale, vi har fået fra Ekstra Bladet, giver os anledning at undersøge forholdene på Skarridsøhjemmetgrundigt," skriver han i en mail til Ekstra Bladet.
Jan Christensen siger, at det sagtens kan forekomme, at sindslidende ikke får skiftet ble i længere perioder, da man ikke kan tvinge dem til det. Desuden har de forskellige sindslidende meget forskellige behov.