De står linet op på rad og række. Kameraerne er skulder ved skulder på pressens podium. 10 på hver række - 4 rækker i alt.
Foruden alle dem, der ikke har plads på podiet. Dem der er sat fast i loftet. Dem der står på en kran ude foran Rigshospitalet. Og alle de andre.
Nederst i hjørnet af kamerapodiet har den australske tv-kanal Nine Network deres spot. Her er kameramand James Gillings klar til at fange alt med sin liste.
"Jeg håber, at prinsessen, prinsen og tvillinger kommer langsomt ud, så vi får en god, lang billedesekvens med dem," fortæller han.
Men det egentlig ønske er, at det kongelige par stopper op og snakker med lige nøjagtigt dem.
"Hvis de stopper op og snakker med os, vil det være fantastisk. Vi håber, de nævner noget om oversvømmelserne i Australien, men vi er bare glade, hvis de siger noget," fortæller den erfarne kameramand.
Om oversvømmelserne bliver nævnt foran rullende kameraer, må vi vente lidt med at finde ud af. Seneste melding er, at babyerne vil blive vist frem klokken 15.30.