Australier vinder Post Danmark Rundt

Der blev ingen dansk vinder af årets Post Danmark Rundt. Vinderen blev i stedet Simon Gerrans.
Simon Gerras med både pokal og krans efter den samlede sejr i Post Danmark Rundt.
Simon Gerras med både pokal og krans efter den samlede sejr i Post Danmark Rundt. Foto: Thomas Sjørup / POLFOTO

Vinderen af årets Post Danmark Rundt kunne dårligt komme fra fjernere egne end Frederiksberg, hvor triumfen kom i hus. Det blev nemlig australieren Simon Gerrans, der vandt Post Danmark Rundt sammenlagt efter dagens sidste etape.

Dermed overtog han tronen fra Jakob Fuglsang, der har vundet løbet de sidste tre år. Men sådan gik det ikke i år. Her blev bedste dansker Michael Mørkøv, der sluttede som nummer tre. En af de andre prominente danskere Matti Breschel måtte allerede opgive at gennemføre før dagens sidste etape.

Heller ikke en etapesejr blev det til for de danske ryttere denne søndag. Her vandt nemlig hollænderen Theo Bos.

Nummer to i den samlede stilling blev italieneren Daniele Bennati.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.