Deltagerne melder afbud på stribe til FN's racismekonference i Geneve, hvor landene skal blive enige om en fælles FN-erklæring.
Både USA, Sverige, Israel, Canada og nu også Australien har meldt ud, at deres pladser vil komme til at stå tomme ved konferencen, der kaldes Durban 2, fordi det er den anden FN-konference, der sætter fokus på racisme, og den første fandt sted i Durban i Sydafrika i 2001.
"Australien har besluttet ikke at deltage i Durban-konferencen," udtaler Australiens udenrigsminister, Stephen Smith, i en pressemeddelelse.
Det er frygten for at konferencen skal udvikle sig til en platform for antisemitisme, der får afbuddene til at rulle ind.
Konferencen har længe været diskuteret, fordi ordlyden af de officielle dokumenter, lægger op til stærk kritik af Vesten.
Samtidig har flere muslimske lande betegnet Israel som racistisk og har også krævet et forbud mod religionskritik. Det mener de vestlige lande er en krænkelse af ytringsfriheden.
Det vides endnu ikke, om Danmark tager med til konferencen.