Flere mennesker blev fanget af flammerne, da de i går forsøgte at flygte i deres biler, og samtidig var vinden imod brandfolkene i deres kamp mod skovbrandene i den australske delstat Victoria.
Omkring 4000 mennesker er blevet evakueret, mens flere tusinde brandfolk er på arbejde.
De voldsomste skovbrande i Australiens historie har nu kostet hele 127 liv, og flere landsbyer er fuldstændig udraderet.
Politiet har en formodning om, at brandene er påsatte. Hvis gerningsmændene findes, kommer sigtelsen til at lyde på mord.
Vi skal helt tilbage til 1983 for at finde sidste gang, Australien oplevede lignende brande. Her omkom 75 på dagen, der senere er blevet døbt Askeonsdag.