Myanmars bedst kendte demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi bliver sat på fri fod i 2010.
Det fortæller Burmas indenrigsminister, Major Genereal Muang Oo, der regner med at løslade hende, når hendes husarrest udløber til november. Det skriver cnn.com.
Suu Kyi fik lagt 18 måneder oven i sin husarrest i maj 2009, da amerikaneren John Yettaw svømmede over en flod og sneg sig ind i hendes hus.
Og selv om den nu 64-årige demokratiforkæmper nægtede at kende til både John Yettaw og hans planer om at besøge hende, blev hun dømt for at forbryde sig mod sin husarrest.
Suu Kyi har appelleret dommen til Myanmars højesteret i Yangon, som inden for en måned vil tage stilling til dommen.
Aung San Sui Kyi er datter af general Aung San, som forhandlede Myanmars uafhængighed fra Storbritannien i 1947. Burmas militærjunta har holdt hende fanget i husarrest i omkring 14 ud af de sidste 20 år.