Den svenske Aston Villa-målmand Robin Olsen blev søndag overfaldet på banen midt under Manchester Citys guldfest.
Med en 3-2-sejr over Aston Villa efter et comeback og tre mål i det sidste kvarter vandt Manchester City mesterskabet, hvilket fik euforiske City-tilskuere til at invadere banen.
Midt i festlighederne blev gæsternes debuterende keeper, Robin Olsen, udsat for et voldeligt angreb.
- De idioter, der angreb mig, får ikke lov til at ødelægge mine følelser omkring kampen.
- Jeg fik mulighed for at få debut for denne fantastiske klub, og vi var meget tæt på at få et godt resultat mod en stærk modstander, skriver Robin Olsen til sine følgere på Instagram.
Aston Villa var foran med 2-0 frem til et kvarter før tid, hvilket betød, at City var tæt på at miste førstepladsen i Premier League til Liverpool i sidste spillerunde. Tre City-scoringer betød dog, at City tog guldet.
Ifølge den engelske journalist Ashley Preece, der dækker Aston Villa for et lokalt medie i Birmingham, hvor klubben har hjemme, blev Robin Olsen slået i baghovedet. Det skriver Preece på Twitter.
Manchester City har meddelt, at klubben har indledt en undersøgelse for at få identificeret overfaldsmanden, der vil blive bandlyst fra klubbens kampe på ubestemt tid.
Robin Olsen har en fortid som målmand for FC København, hvor han vogtede målet fra 2016 til 2018.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.