Vestlige lande har i de seneste dage givet udtryk for, at det stadig mere pressede styre i Damaskus kan ty til sit arsenal af kemiske våben for at holde sig ved magten.
Og den frygt deles af den nyvalgte leder af de syriske oprørere.
- Kemiske våben er meget farlige. Jeg har været i den syriske hær og ved, at regeringen råder over en mængde forskellige kemiske våben. Det er skræmmende, siger Salim Idris, øverstbefalende for Den Frie Syriske Hær.