Der er atter aske i luften over Storbritannien.
Derfor har den britiske luftfartsstjeneste, CAA, lukket for dele af luftrummet over Skotland og Nordirland.
Flyveforbuddet gælder fra onsdag morgen klokken 7.00 lokal tid og 12 timer frem. Foreløbigt rammer forbuddet en række skotske lufthavne, deriblandt Glasgow, samt Dublin lufthavn i Nordirland, der lukkes fra klokken 11.
Lufthavnen i Belfast risikerer at blive lukket senere onsdag, men også andre lufthavne i Nordirland og det nordvestlige England er i farezonen. Endnu er der dog ikke fare for at en af verdens travleste lufthavne, Heathrow, bliver ramt af aske-aflysninger.
I sidste måned tvang en kæmpe askesky efter et udbrud i Island tusindvis af europæiske fly på jorden i seks dage. Myndighederne frygtede, at den vulkanske aske ville ødelægge flyenes motorer.
Ifølge BBC skifter situationen time for time, hvilket gør det svært for passagerer i de ramte lufthavne at vide, om de kommer af sted i dag.