Det lyder ellers som en gåde, der ikke kan løses. Hvordan spiller Arnold Schwarzenegger med i den nye Terminatorfilm, 'Terminator Salvation', uden han skal være med til at indspille filmen?
Svaret er lidt moderne teknik og et godkendende nik fra den tidligere bodybuilder og skuespiller, der nu spiller rollen som guvernør i virkelighedens Californien. Det skriver variety.com.
Schwarzenegger har i al hemmelighed arbejdet med produceren McG og et special effects-hold for at genskabe sin karakter, og det betyder, at The Governator nu optræder i den kommende Terminator-film som en digitaliseret version skabt fra den gamle figur.
'Terminator Salvation' får premiere den 21. maj.