Tidligere actionhelt, tidligere politiker og nu tidligere ægtemand.
Arnold Schwarznegger og hans kone gennem 25 år, journalisten Maria Shriver, er gået fra hinanden. Det meddeler parret i en fælles udtalelse.
"Efter megen omtanke, refleksion, diskussion og bøn har vi truffet beslutningen i fællesskab. Lige nu bor vi hver for sig, mens vi arbejder på fremtiden for vores forhold," siger parret ifølge TMZ.
Parret er separeret, men de er ikke skilt endnu. Lige nu er det vigtigste for parret, at bruddet ikke påvirker opdragelsen af deres børn.
"Vi vil stadig være forældre i fællesskab. Børnene er vores lys og er centrum for begge vores liv," siger parret ifølge TMZ.
Parret har fire børn, hvoraf den yngste, Christopher, er 13 år.
Kilde: TMZ