"I'll be back," sagde Arnold Schwarzenegger i science-fiction- thrilleren 'The Terminator'. Og det løfte ser han nu til at holde.
For guvernøren fra Californien er både sat i forbindelse med 'Terminator Salvation' og med en ny film af Sylvester Stallone, og på hjemmesiden thearnoldfans.com løfter han lidt af sløret for den kommende Terminator-film.
"Som jeg har sagt til instruktøren, så ønsker jeg dem al mulig held og lykke, og de skulle prøve at finde en måde at lave historien på, hvor jeg ikke er med," fortæller Arnold Schwarzenegger.
"Hvis de nu gik ud og promoverede filmen, og sagde, "Se, Arnold er med", så ville alle tro, jeg var Terminator, og så er jeg kun med et sekund. Det er ikke det rigtige at gøre," lyder det fra den tidligere skuespiller, der har lovet sin gode ven, Sylvester Stallone, at være med i en lille rolle i Stallones kommende film.