Der er spændende afsløringer i gærde, når en portrætbog om FC Midtjyllands målmand Arek Onyszko udkommer om halvanden uge.
Bogen, der har fået navnet, "Fucking Polak", fortæller åbent om eskapader fra fodboldens verden. Og det forlyder ifølge Sporten.dk, at store navne inden for dansk fodbold skal forberede sig på at blive svinet til.
Bogen sammenlignes med David Nielsens "Sorte Svin", som gav mange røde øre i fodboldverdenene.
Portrætbogen om den polske målmand afslører detaljer om den skæbnesvangre dag, hvor han var voldelig mod sin nu tidligere kone Anna og fortæller også om hans bitre farvel med OB.
"Fuck jer alle sammen. Hvis I behandler mig som en lille lort. Efter alt det jeg har gjort for jer. Jeg skaffede jer den sølvmedalje. Jeg var en fuckin' god keeper for jer," lyder et af citaterne fra bogen.
Fucking Polak udkommer på forlaget Bogkompagniet 9. november.