Pas på hovedet, hvis du bevæger der ind på en dansk byggeplads.
Arbejdstilsynet har nemlig stoppet arbejdet på hele 156 byggepladser på uanmeldte besøg.
Og især de særdeles farlige nedstyrtningsuheld tvang Tilsynet til handling.
Men den er også gal med den måde arbejdet gennemføres på - især udenlandske arbejdstagere knokler alt for meget igennem.
"I dag har vi set ansatte, der skulle løfte store, uhåndterlige vinduer på måske 60 kilo mange gange på en dag. Andre slæbte store sorte sække med tungt gipsaffald tværs over en byggeplads," siger Sonja Ploug Jensen, der er kontorchef i Arbejdstilsynet, i en pressemeddelelse.
Arbejdstilsynet besøgte 179 pladser, på de 156 måtte arbejdet stoppes for en periode indtil de kritisable forhold var rettet op.