Det står arabiske stater frit for at levere militær støtte til oprørerne i Syrien, der kæmper mod militæret under præsident Bashar al-Assad, hedder det i en erklæring fra Den Arabiske Liga.
Hidtil har ligaen understreget, at den syriske opposition og oprørerne burde støttes med humanitære og diplomatiske midler.
Vedtagelsen af erklæringen sker på et tidspunkt, hvor Den Arabiske Ligas generalsekretær, Nabil Elaraby, har inviteret de syriske oprørsledere fra Syriens Nationale Oppostion til at sende en repræsentant til Doha for at møde ligaens ministre senere i denne måned.
Han siger, at oprørende fremover skal repræsentere Syrien i Ligaen.
/ritzau/AFP