I år har indtil videre været et rigtigt godt år, hvis man kan lide små og tynde bærbare.
I januar var Apples chef, Steve Jobs, pavestolt, da han præsenterede Apples nye laptop: Macbook Air, som dengang var verdens tyndeste.
Den plads er et halvt år senere blevet nuppet af firmaet Voodoo PC, hvis nye model hedder Envy 133. Hvor tynd er verdens tyndeste laptop så? Rigtig tynd: 1,75 centimeter imodsætning til MAcbook Airs 1,90 centimeter.
Vidunderet kommer også med 13,3 tommer stor skærm, og vejer i omegnen af halvandet kilo.
Og i modsætning til Apples Air er der tale om en computer som udover at være flot, også er praktisk. Envy 133 har rigeligt af udvidelsesporte og stik.
Se den på Voodoo's hjemmeside: www.voodoopc.com