Astmamedicin kan måske give sportsfolk en konkurrencefordel, men den er yderst minimal.
Sådan lyder meldingen fra Anti Doping Danmark (ADD) ovenpå forsker Morten Hostrups udtalelse om, at brugen af astmainhalatorer - afhængig af dosis - kan give et adrenalinkick, der kan være præstationsfremmende.
Forskeren mener, at inhalatorerne potentielt kan gøre konkurrencen inden for sporten unfair.
- Det er hans påstand. Jeg anerkender, at han forsker i det. Det er der mange, der gør, siger ADD-direktør, Michael Ask.
- Vi er nede på et niveau, hvor det er så spekulativt.
- Derfor har Wada (Det Internationale Antidopingagentur, red.) valgt, at det ikke giver mening, siger Michael Ask om tidligere tiders forbud mod astmainhalatorer.
Det vil desuden give anledning til en hel del skrivebordsarbejde at indføre et forbud.
- Mængden af papir, vi skal igennem hver gang en atlet skal have en TUE (dispensation, red.), er stor, siger Michael Ask.
ADD-direktøren tror dog på, at brugen af en inhalator potentielt kan give en slags adrenalinkick af 30 sekunders varighed.
- Men at det skulle hjælpe eksempelvis en løber op til en konkurrence, er der ikke evidens for. Det er derfor, at det er blevet frigivet.
- Når han (Morten Hostrup, red.) siger, at det har en præstationsfremmende effekt, så er det et spørgsmål om, hvordan man definerer en præstationsfremmende effekt, siger Michael Ask.
Brugen af inhalatorer er særdeles udbredt blandt sportsfolk, også mange danske, da de udvikler astma gennem deres træning og får en irritationstilstand i luftvejene.
Inhalatorerne bruges til at udvide luftvejene, men forsker Morten Hostrup hævder, at brugen af inhalator er uden effekt på luftvejene, hvis den tages før en konkurrence.
Han siger, at kapaciteten i lungerne er så stor, at det i stedet andre ting, der fysisk begrænser de astmaramte sportsfolk.
- Det må stå for hans egen regning, siger Michael Ask.
- Hvis man tager astmamedicin, så er det fordi, at man er syg og har behov for at komme tilbage til normal tilstand.
- En astmatiker, der ikke får lov til at tage medicin, vil være hæmmet i forhold til konkurrencer.
- Der er lavet grænser, der skal forhindre, at man pumper astmamedicin ind i hovedet, siger ADD-direktøren.
Forskeren Morten Hostrup ønsker ikke at tage inhalatoren fra sportsfolk, da de kan blive ramt af et akut astmaanfald. Men han mener, at Wadas grænseværdier er sat for højt.
I dag er det ifølge forskeren muligt at pumpe mange gange i inhalatoren, før man tester positivt i en dopingprøve.
ADD-direktør Michael Ask er mest til helt at fjerne grænseværdierne for astmamedicin, da den potentielt præstationsfremmende effekt vurderes til at være minimal.
- I Danmark er vi af den holdning, at vi arbejder efter Wadas kodeks, hvor alle lande kommer med input, men generelt er vi ikke meget for grænseværdier.
- Det er noget bøvlet noget, at man kan spekulere i at køre ting til grænsen.
- Vi så helst, at man gjorde det frit, for det har ikke nogen effekt alligevel.
- Det kan godt ske, at han (Morten Hostrup, red.) mener, at det kan give 1-2 procent ekstra. Det er den holdning, han har, men det er der forskellige holdninger til, siger Michael Ask.
ADD-direktøren fortæller, at grænseværdierne er lavet for at hindre, at sportsfolk bruger tabletter i stedet for inhalator.
- Inhalatoren kan måske give en kortvarig effekt, men tager man det i tabletform, så er det forbudt.
- Vores holdning er, at det skal være forbudt i tabletform, men man skal have lov til at bruge inhalator, siger han.
Dette gælder også inhalatorproduktet Bricanyl, der i øjeblikket er forbudt og kræver en lægelig dispensation. Når den er givet, så kan Bricanyl bruges uhæmmet uden hensyn til grænseværdierne.
- Bricanyl er forbudt, men det burde det ikke være, siger Ask.
Michael Ask mener, at sporten kan komme spekulationer i mulige adrenalinkick til livs, hvis Wada indfører et forbud mod brug af inhalator i minutterne før en konkurrence.
- Man kunne forbyde brugen af inhalator i x antal minutter før en konkurrence.
- Af etiske grunde klæder det ikke sporten, at folk står i startblokken og inhalerer, så man kunne sige, at man ikke må bruge det fem eller ti minutter før en konkurrence, så har man udelukket, at det har en effekt, siger Michael Ask.
/ritzau/