Arbejdstilsynet er blevet langt mere effektive, når det kommer til at uddele strakspåbud til virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøloven.
I hvert fald er antallet af strakspåbud steget fra 4566 i 2011 til 9143 i 2013. Det er en fordobling i antallet af påbuddene, der for eksempel falder, når en arbejdsplads har uafskærmede maskiner eller der er risiko for at falde eller få ting i hovedet.
Det viser nye tal fra Arbejdstilsynet ifølge Magasinet Arbejdsmiljø.
I Dansk Industri (DI) er man bekymret over den voldsomme stigning.
- Det er bekymrende, at der er sket en fordobling i antallet af strakspåbud, uden at der er ændret noget lovgivningsmæssigt. Vi ser at stigningen primært sker på ikke alvorlige forhold, siger chefkonsulent i DI, Peter Herskind, til Magasinet Arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet forklarer den drastiske stigning med, at man har sat fokus på de virksomheder, hvor man typisk ser alvorlige problemer med arbejdsmiljøet og sikkerheden.
Det er særligt bygge- og anlægsbranchen, der har set en øget prioritering af aktionsdage, samt en indsats mod social dumping og akutte alvorlige ulykker.
- Strakspåbud er noget, man ofte ser i bygge- og anlægsbranchen, som er en af de brancher, vi har fokus på. Det hænger sammen med, at det er et sted, hvor vi ofte finder betydelige risici, der skal gøres noget ved her og nu, siger kontorchef Anette Lerche til Magasinet Arbejdsmiljø.
I LO er man bekymret for, at udviklingen er et udtryk for, at arbejdsmiljøproblemerne bliver værre. Men det afviser man i Arbejdstilsynet.
- Vi ser det som et udtryk for, at vi kommer på flere tilsyn på virksomheder, hvor der er sandsynlighed for at finde problemer - altså at det ønskede risikofokus virker, og ikke at arbejdsmiljøet er blevet værre, siger Anette Lerche til Magasinet Arbejdsmiljø.
På samme tid som antallet af strakspåbud er fordoblet inden for de seneste to år, er antallet af almindelige påbud mere end halveret over de seneste fem år.
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.