Rekorderne på det danske arbejdsmarked fortsatte i december, hvor antallet af lønmodtagere endnu en gang steg.
Her var 3.005.900 i arbejde, hvilket er 1300 flere end måneden før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Statistikken omfatter både ansatte i det offentlige og i det private, og den er baseret på arbejdsgiverens indberetninger til Skat.
I januar 2021 var der knap 2.762.000 lønmodtagere i Danmark. Siden er antallet steget måned for måned med en enkelt undtagelse i juli sidste år.
Stigningen har budt på flere rekorder, og for første gang nogensinde rundede antallet af lønmodtagere tre millioner i september.
Det er imponerende, at beskæftigelsen bliver ved med at slå rekord efter rekord, lyder det fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.
Det er særligt det private arbejdsmarked, der fordrer stigningen i december. I sektoren virksomheder og organisationer, der primært består af private virksomheder, var der 2900 flere lønmodtagere.
Derimod var der et fald på 1600 i offentlig forvaltning og service.
- Dagens stærke jobtal sætter en tyk streg under, at arbejdsmarkedet har været den helt store positive overraskelse i 2023, påpeger han i en skriftlig kommentar.
For det samlede år er beskæftigelsen steget med 31.100 lønmodtagere i 2023. Jobfesten tyder alt andet lige dog ikke på at fortsætte, hvis man skal tro cheføkonomen.
Han forventer et begyndende fald i beskæftigelsen i 2024, men forudser en blød landing.
- Det er et jobtab, der desværre er svært at komme udenom da beskæftigelsen i øjeblikket ligger mærkbart over det niveau, der er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling på nogen års sigt, skriver Tore Stramer.
Han er ikke den eneste økonom, der forudser et fald. Det samme gør Anton Thorell Steinø fra Arbejdernes Landsbank.
- Ser vi bort fra medicinalindustrien, som buldrer afsted, har dansk økonomi oplevet svage vækstrater gennem 2023, pointerer han i en skriftlig kommentar.
Blandt andet høje renter gør indhug i virksomhedernes budgetter, og investeringslysten er faldet, siger han.
- Den slags betyder normalt lavere tempo, færre nyansættelser og for nogle virksomheder endda fyringer.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) viser tallene, at virksomhederne og den offentlige sektor fortsat har brug for medarbejdere.
- Det betyder også, at vi har gode chancer for at hjælpe nogle af de cirka 43.000 unge uden job eller uddannelse ind på arbejdsmarkedet, siger hun i en pressemeddelelse.
/ritzau/