Efter sit ophold i Odense Arrest har Anni Fønsby forsøgt at komme ovenpå igen, men det kræver en længere proces med terapeutsamtaler og clairvoyance, før Anni kan nyde friheden.
Mens Anni Fønsby sad i arrest modtog hun en skilsmissebegæring fra Erik Damgaard, der hurtigt havde fundet sig en ny veninde.
"Min seng nåede ikke at blive kold, før der lå en, jeg kendte i den. Det lavede dybe ar på min sjæl og i mit hjerte," siger Anni til B.T.. Hun kan ikke forstå, at man kan stoppe med at elske hinanden på 60 dage.
Dog er der intet ønske om hævn mod Erik Damgaard
"Jeg har det sådan, at jeg får ikke noget ud af at få hævn. Jeg tænker på det som karmaloven, for behandler du folk dårligt, så indhenter det dig en dag," siger Anni, der nu vil forsøge at komme videre med sit liv.