Voldsomme smerter og jag gennem hele kroppen fik i sidste uge brystbombe og bordelmutter Anni Fønsby til at haste til lægen.
"For et par dage siden gjorde det pludselig ekstremt ondt, når jeg stod på benene. Det gav et jag i hele kroppen, så jeg var nødt til at støtte mig til noget," siger højgravide Anni til B.T.
Terminen er i maj, men allerede for en måned siden begyndte den gravide kendis at have smerter ved bækkenet. Det var dog først, da smerterne tog voldsomt til i styrke, at hun valgte at søge læge. Her fik hun diagnosen bækkenløsning.
Og selv om smerterne kan lindres en smule, glæder Anni sig alligevel til at få ungen ud.
"Jeg har købt et velcrobånd til at binde under maven. Det og zoneterapi har hjulpet noget af vejen, men nu har jeg ekstremt stærke smerter, når jeg går, og det er svært at holde på vandet. Det bliver dejligt at komme af med babyen," siger Fønsby.
Så mens Anni ligger og venter på presseveerne, er det manden, der står for det huslige i hjemmet.