Anklager om rufferi og bordelvirksomhed, utroskab, silikonebryster og botox-eventyr.
Der er ellers materiale nok til en helaftensfilm i klassiks højdramatisk Hollywood-stil, men det ser ud til at det bliver TV2, der løber med dette scoop.
Mandag den 29. marts kan man få hele sandheden om Anni Fønsby, når TV2 åbner op for portrættet "Anni Fønsby - hele historien", der har fået undertitlen "Beretningen om kvinden, der ikke fik nok opmærksomhed som barn." Det skriver Tjek TV.
I programmet fortæller Anni om, hvordan den konstante søgen efter opmærksomhed, som har præget hendes liv lige fra de tidlige barndomsår, har haft konsekvenser.
Opmærksomheden har hun søgt først fra hendes mor, senere fra de mange mænd i hendes liv og senest i medierne, hvilket var tæt på at ødelægge hele hendes tilværelse.
I forsommeren kan Anni se frem til en meget glædelig begivenhed. Hun venter nemlig barn med sin mand finansmanden Erik Damgaard. Fra et tidligere forhold har Anni Fønsby en datter.