Anni prøver at bevare optimismen, selvom Erik for nogle uger siden fortalte, at han ville skilles. Det skriver ekstrabladet.dk.
- Jeg er selvfølgelig sønderknust over, at det her skal ramme vores familie. Men jeg er ikke bitter og bærer ikke nag, siger hun til Ekstra Bladet.
Parret har haft et noget turbulent kærlighedsforhold siden 2006, hvor de fandt sammen.
Først skulle de giftes, så ville Erik ikke, så fandt de sammen igen. Da parret blev fængslet, forlod Erik igen Anni. Han ændrede dog hurtigt mening og fløj til Malta for at genvinde Annis hjerte.
De blev senere gift, men nu har Erik forladt hende for tredje gang, mens Anni sidder i fængsel. Selvom den tidligere bordelmutter er ulykkelig over bruddet, vil hun ikke svine Erik til.
- Jeg ønsker Erik alt det bedste her i livet. Jeg har fået det bedste fra ham, og det er vores dejlige datter Viktoria. Og det er sådan, jeg har valgt at se på det her, siger Anni ifølge ekstrabladet.dk.
Ifølge ekstrabladet.dk arbejder Anni på en bog om sit liv, mens hun sidder fængslet.
Kilde: ekstrabladet.dk