Hun er kendt som den søde og pæne pige, der ikke træder danskerne over tæerne, men en helt anden side af mediepersonligheden Annette Heick kommer for dagens lys i samtalebogen Gør det noget jeg støvsuger imens?
Blandt de saftige afsløringer i bogen, handler nogle af dem om Annette Heicks holdning til kropsbehåring.
- Jeg synes, behåring er skøn - dog ikke i næsen og ud af ørerne. Jeg barberer mig under armene og på benene, men dernæst er der ikke så meget at barbere væk. Men med hensyn til mænd har jeg før sagt, at jeg gerne ser hår på bollerne, skriver hun ifølge B.T i bogen.
Derudover er en skæv anekdote om præferencer inden for sexlegetøj også at finde.
- Jeg var til en rigtig sjov 40-års fødselsdag forleden, og da det var tid til natmad, kom der en pølsevogn med nogle meget store, meget røde pølser, hvortil jeg udbrød: Hold da op, hvor den ligner noget hjemme fra strømpeskuffen. 10 piger, der stod omkring mig, var ved at kaste op af grin. Nåh! Sådan en havde de også i strømpeskuffen, fortæller Annette Heick i bogen.
Noget tyder også på, at det er Annette Heick, der har bukserne på derhjemme hos manden Jesper Vollmer Heick, der er chefkok i hjemmet.
- Jeg tager kokken, når jeg vil - det er min ret, skriver bramfrie Annette Heick i bogen.