De krævede kun en pakke cigaretter for det intime samvær.
Men bagefter var to amerikanske kvinder så utilfredse med det sex, de havde fået, at de anmeldte den skuffende seance til politiet - som voldtægt.
Til politiet forklarede den 18-årige Jessica Kathleen Alexander og 29-årige Tammy Nicole Ortega i første omgang, at de var blevet voldtaget af to hvide mænd i et villakvarter.
De to kvinder fortalte, at de havde stået foroverbøjet og fodret en hund, da to mænd trak bukserne og trusserne af dem, og voldtog dem.
Men politiet købte ikke den tårevædede historie.
Sandheden var da også en ganske anden. For i virkeligheden havde de mødt manden på en telefonchat, hvor han havde tilbudt dem cigaretter for et put. Men den beskedne betaling blev kun endnu mere skuffende, da de to damer endelig fik fornøjelsen.
Kvinderne forklarede i hvert fald politiet, at den falske voldtægtsanmeldelse netop skyldtes mandens ringe seksuelle formåen.
Nu er de to kvinder så anholdt og sigtet for at anmelde en falsk voldtægt, skriver The Smoking Gun.
Den stakkels mand er også blevet sat bag tremmer; Episoden udspillede sig nemlig i Tennessee i USA, hvor det er ulovligt at købe sig til sex.