Den 6. udgave af TV2 Zulus komedieserie 'Klovn' får ikke mange positive ord med på vejen i Politikens anmeldelse.
"Bestræbelsen går ud på at lave noget komedie, der ikke baserer sig på jokes og punchlines, men skal få folk til at grine over realistiske pinligheder, de kan identificere sig med. Det altoverskyggende problem med 'Klovn' er imidlertid, at den stort set på intet tidspunkt kalder på smilet, men på det modsatte. Det er dybt trist, hvad der sker," skriver Politikens anmelder Henrik Palle.
Han giver den 3 ud af 6 hjerter, men roser serien for at være uhyre konsekvent. Der er situationstragik for alle pengene.
Henrik Palle mener dog, at 'Klovn' stadig er en original serie, som er godt lavet.