Fem anklager om seksuelt misbrug i den katolske kirke i Danmark bliver nu fejet af bordet og lukket, det skriver Berlingske.
Ifølge avisen har kirken selv kort meddelt, at de har afsluttet sagen, og at den pågældende anklagede præst sendes på pension.
Den katolske kirke meddeler nu, at den har skrevet til en af drengene, der skulle have været udsat for overgreb, at man ikke har kunnet vurdere, om præsten har foretaget overgrebene, og at man derfor lader tvivlen komme ham til gode og sender ham på pension - uden at han får en straf.
Kirkens talsmand, pastor Niels Engelbrecht, vil ikke oplyse, hvad kirkens undersøgelse af præsten har vist i forhold til, om der har været hold i anklagerne mod præsten, eller hvorfor han nu går på pension.
"Vores konklusion er, at sagen er henlagt og suspensionen er ophævet. Efterfølgende har præsten så bedt om at gå på pension."
Foreningen 'Kritiske katolikker' synes, situationen er uheldig, og det kommer bag på formanden for foreningen.
"Biskoppen sagde, vi skulle til at have en åbenhed, men synes, det er her er mere udtryk for lukkedhed," udtaler Kaare Jørgensen til Newspaq.
Kilde: Berlingske