FC Københavns håndboldkvinder fik den bedst tænkelige start på Champions League kvalifikationen, da schweiziske LC Brühl Handball fredag aften blev sat til vægs med 34-19.
FCK'erne var i en klasse for sig og kunne gå til pause foran 18-12 - og forspringet blev øget i anden halvleg.
Schweizisk kvindehåndbold kan ikke prale af de store resultater, og cheftræner Anja Andersen lod da også profiler som Nadine Krause, Tanja Milanovic, Linn-Kristin Reigelhutt og Christian Pedersen stå over.
Det betød blandt andet spilletid i målet til Christina Darup og Pia Pedersen.
"Det var en koncentreret indsat fra samtlige spillere og en god start på kvalifikationen. Det var et hold, som vi skulle slå klart, og det gjorde pigerne også," sagde FCK-direktør Thomas Hylle efter sejren.
Kampen er den første af tre kvalifikationskampe, der spilles i Ukraine.