Det har længe været åbenlyst, at Jennifer Aniston har svært ved at få en mand - men nu viser det sig, at hun også har svært ved at få børn.
Rygterne vil i hvert fald vide, at den smukke Venner-stjerne to gange har glædet sig til at føde Brad Pitts barn. Men at hun begge gange har aborteret.
Det fortæller sladderjournalist Ian Harplin i sin nye bog "The Untold Story Of Brad Pitt And Angelina Jolie".
Ifølge Ian Halperin havde den 40-årige skuespillerinde den første ufrivillige abort i 2003, mens den anden skete i efteråret 2004.
Jennifer Aniston har gennem årene måtte finde sig i meget fra mediernes side. Men de nye afsløringer af hendes hemmelige tragedier, har gjort Aniston usædvanligt vred og såret.
"Jen har fundet sig i meget gennem årene, men dette er en af de mest ydmygende situationer, hun overhovedet kunne befinde sig i," siger en kilde til magasinet Wow.