Politiet gjorde lidt af en fangst i går under en razzia på Christiania i København.
Ordensmagten fik øje på en 26-årig mand, der åbenlyst ikke ville tale med politiet. Han forsøgte at stikke af, men politiet fangede ham.
Herefter førte anholdelsen til et større fund af hash.
I mandens bolig på Christiania fandt politiet nemlig ikke mindre end 12 kilo skunk og 2.000 færdigrullede joints.
Dertil fandt man også et regnskab, der kunne dokumentere et løbende hashsalg på mindst 70 kilo.
Den 26-årige bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.