Politiet, der efterforsker match-fixing i en række store fodboldligaer, har foretaget en stribe anholdelse over hele Europa.
De tyske anklagemyndigheder oplyser, at der er foretaget razziaer i Tyskland og i en række andre europæiske lande.
Anholdelserne kommer som en del af en større efterforskning støttet af det europæiske fodboldforbund, UEFA.
En international bande mistænkes for at have bestukket spillere, dommere, trænere til at fuske et resultat frem.
Banden har tjent store penge på efterfølgende at spille på resultaterne af de fixede kampe, skriver BBC.
Ifølge tyske medier er topkampe i den bedste tyrkiske lige under mistanke for at have været fixede.
Berlin-avisen Morgenpost skriver, at 100 mennesker er under mistanke for at være indblandet.
I en meddelelse siger UEFA, at man er orienteret om torsdagens razziaer og arbejder tæt sammen med de tyske myndigheder om at afsløre snyderiet.
I september oplyste fodboldorganisationen, at man undersøgte 40 tilfælde af fixede kampe i blandt andet Champions League - nogle af kampene blev spillet helt tilbage i 2005.