I et interview med NY Times fortæller den amerikanske skuespiller, at hun elsker sin store børneflok, og selvom det til tider kan virke ret vildt og uoverskueligt, så har hun ingen intentioner om at stoppe nu.
"Åh nej. Jeg mener, jeg ved, at vi virker skøre ved bare at tage den ene efter den anden herop, men det planlægger vi faktisk. Vi sørger for, at de har vænnet sig ordentlig til familien, før vi tilføjer en anden. Der er øjeblikke, hvor vi kigger rundt på hinanden ved middagsbordet, og det er bare vanvittigt, men vores familie er det mest fantastiske, vi har i vores liv," fortæller Angelina Jolie, der for tre måneder siden blev mor til tvillingerne Knox og Vivienne.
Samtidig med, at hun er glad for sine mange børn, er hun også bekymret for blandingen af sit liv som attrået, seksuel kvinde sammen med sin rolle som deres forbillede. F.eks. gruer hun for den dag, hvor hendes ældste søn, Maddox, er gammel nok til at kunne søge på internettet og kan finde erotiske billeder af hende.
/Newspaq/