En sci-fi-thriller har vækket Angelina Jolies interesse, og det har derfor fået hende til at vælge efterfølgeren til 'Wanted' fra.
Denne beslutning har fået filmselskabet Universal til at sætte arbejdet på standby, da de ikke ønsker, at en anden skal overtage rollen.
Manuskriptforfatter Mark Millar udtalte sidste år, at optagelserne ville starte i september 2009. Filmen blev derefter udskudt yderligere, og nu viser det sig altså, at årsagen var Jolies sene beslutning om at forlade projektet. Det skriver New York Magazine.
Skuespillerinden har i stedet valgt at spille en kvindelig astronaut i 'Children of Men'-instruktøren Alfonso Cuaróns 'Gravity', som i filmen er den eneste overlevende efter en rummission.