Den velgørenhedsorienterede skuespillerinden Angelina Jolie er rejst til London for at mødes med nogle af toplederne i den engelske regering. Sammen danner de front mod voldtægt overalt i verden.
Det skriver hjemmesiden OK!.
Den 36-årige skuespillerinde går dermed i tæt samarbejde med Englands udenrigsminister, William Hague, i London for at skabe opmærksomhed omkring voldtægt.
- Seksuel vold er et problem, der er centralt, når man skal forebygge konflikter og skabe fred i verden, konstaterer William Hague.
Udenrigsministeren mener, at det især er under krig, at der skal fokus på voldtægter.
- Især under krig og konflikter ser man seksuel vold i den mest forfærdende grad og på en skala, de fleste af os ikke kan forestille os, fortæller ministeren.
Lanceringen af initiativet vil foregå i London, og samarbejdet mellem Jolie og udenrigsministeren vil derefter bestå af en årelang kampagne.
Jolies mål med samarbejdet er at opnå yderligere beskyttelse for både ofre og vidner til de seksuelle overgreb.
I sin tid som United Goodwill Ambassadør har skuespillerinden blandt andet besøgt konfliktramte zoner og flygtninge i Irak, Darfur, Sudan og Libien.