Man skal passe gevaldigt på, når man render rundt med et internationalt kendt ansigt og en tyk tegnebog.
For penge lokker svindler-folket til.
En sådan simpel sandhed må Hollywood-stjernenavnet Angelina Jolie, som for tiden optager en ny spillefilm i Budapest, sande. Den veldrejede Brad Pitt-darling vandrede direkte ind i et fupnummer, da hun ledte efter velegnede filmkulisser i den bulgarske hovedstad. Det skriver femalefirst.co.uk.
På turen rundt i storbyen faldt skuespillerinde over et varehus, som virkede brugbart til optagelserne. På stedet mødte hun en vagtmand, som straks genkendte hende, og så sit snit til en lille fidus: Han gav sig ud for at være ejeren af bygningen. Og security-gutten spillede rollen så overbevisende, at han franarrede hende 16.500 kroner som betaling for brug af varehuset.
Først senere gik det op for stjerneskuespilleren, at lejeaftalen var fup og fidus.
Jolie's kommende spillefilm, som endnu mangler en titel, handler om en serbisk mand og en bosnisk kvinde, der forelsker sig under den blodige borgerkrig i Eksjugoslavien.