Endnu en smuk skuespillerinde er kommet på den sorte liste over, hvem Brad Pitt må invitere hjem, og hvem han ikke må se.
Det er ikke første gang, at jalousi overmander Angelina Jolie, og denne gang skændes stjerneparret om Rachel McAdams: En smuk singlekvinde, der spiller med i Brad Pitts seneste film 'The Timetravellers Wife'.
"Hun gik fuldstændig amok og hev ham til side og kaldte ham de værste ting på jorden. Angelina har været jaloux på Rachel, lige siden hun fandt nogle billeder af hende i Brads kamera, som han havde taget til et afterparty for filmen i New York," fortæller en kilde til magasinet In Touch Weekly.
Brad forsvarede sig med, at det ville være pinligt og uhøfligt af ham ikke at invitere Rachel. Men det var Angelina tilsyneladende fløjtende ligeglad med. Rachel McAdams har været single i en måneds tid, og det faktum har bestemt ikke gjort Angelina mildere stemt over for stjernen, som hun tilsyneladende mener, at Brad er lidt for fascineret af.