Hjemmebanehelten Andy Murray gav for første gang de britiske tilskuere noget at klappe ad ved ATP-sæsonfinalen, da han tirsdag aften besejrede Milos Raonic i to sæt foran 17.500 tilskuere i O2 Arena i London.
Dermed holder skotten sig inde i turneringen efter sin skuffende start med nederlaget til Kei Nishikori i søndags.
Murray vandt med 6-3, 7-5 i en kamp, hvor den olympiske mester viste sig i klar bedring, selv om spillet aldrig nåede op på højeste niveau.
Canadieren Raonic led til gengæld sit andet nederlag i sæsonfinalen, som han har kvalificeret sig til for første gang i karrieren.
Murrays sejr i to sæt betyder, at ingen i gruppen endnu er sikre på at komme i semifinalen - heller ikke Roger Federer, der ellers har vundet sine to første kampe sikkert.
Murray skal møde Federer i sidste runde torsdag, mens Kei Nishikori samme dag skal spille sin semifinalechance mod Raonic.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.