Lørdag nat kom Leon Andreasen angiveligt i slagsmål under et besøg på natklubben Kupé, mens landsholdspilleren var i Århus.
Men der skulle han slet ikke have været, for samme aften holdt hans tyske klub Hanover 96 afslutningsfest. Leon Andreasen deltog dog ikke, da han meldte afbud med et maveonde. Det var dog ikke værre, end at han altså kunne gå i byen i Århus samme aften.
Leon Andreasen er godt klar over, atden er gal, og han har undskyldt over for sin træner, Dieter Hecking.
Bundesliga-klubben lader det dog ikke være med undskyldningen fra den danske landsholdspiller, som også kan se frem til en høj bødestraf. En straf, som Leon Andreasen modtager med bøjet hoved.
"Det har jeg fortjent. Det er ikke i orden, hvad jeg har gjort. Søndag undskyldte jeg over for træneren," siger han til den tyske avis Bild.
Det er ikke første gang Leon Andreasen er anklaget for voldelig adfærd. I 2005 blev han anklaget for at have slået en kvinde i ansigtet med en flaske, men han blev senere frikendt for anklagerne.