Englands mest celebre par, vaskebrættet Peter André og brystbomben Katie Price, bedre kendt som Jordan, skal skilles. Mængden af modstand har ødelagt deres forhold.
"Peter André og Katie Price skal skilles efter fire et halvt års ægteskab," lyder det i den officielle pressemeddelelse fra parrets PR-agent, ifølge BBC.
Meddelelsen om skilsmissen er kommet gevaldigt bag på de engelske medier, som trods gentagende smædekampagner, alligevel altid har fremhævet parrets umiddelbare lette tilgang til livet.
Parret mødte hinanden under et realityshow, og faldt øjeblikkeligt for hinanden. De nåede at få to børn under ægteskabet.
Parrets PR-agent anmoder nu den engelske presse om at give alle parter i sagen fred, og anmoder om at der vises respekt for den svære situation.